2. kvartal 2018

Til aktionærerne i European LifeCare Group A/S

Søborg, 27. august 2018

Status – European LifeCare Group A/S
2. kvartal 2018

Også i årets 2. kvartal udviklede selskabet sig positivt.

Omsætningen i årets første to kvartaler er vokset fra 39 millioner DKK i 2017 til 75 millioner DKK i år.

Resultatet (EBITDA) er i samme periode steget fra -180.000 DKK til 9.1 millioner DKK.

Ligesom i første kvartal kommer væksten fra Selskabets vaccinationsklinikker i både Danmark og England, samt fra Selskabets kontrakter med National Health Service i England.

Selskabets har foretaget yderligere et opkøb i andet kvartal ved at erhverve en vaccinationsklinik i Southampton, England.

Som nævnt i seneste statusrapport har vi arbejdet på at skaffe kapital til selskabet, samt at gøre det muligt for selskabets aktionærer at sælge deres aktier.

Vi arbejder lige nu med en konkret løsning som vi forventer at kunne melde ud om inden længe. Som bekendt blev selskabet afnoteret fra OMX/Nasdaq First North i januar 2011 og siden har muligheden for at sælge aktier været meget begrænset.

Med venlig hilsen

Karsten Østergaard
Bestyrelsesformand